MonitorExpo 2014: Amerikanske SiliconCore viste verdens første LED-skærm med en pixelafstand på kun 1,5 mm. Det var en skærm i 1,5 mio kroners klassen, men det var også en skærm, der er så lysstærk, at den kan vise et flot, kontrastrigt billede i almindelige mødelokaler uden mørkelægning. Skærmen har desuden et lavere strømforbrug end almindelige LED-skærme. Og så har den en levetid på over 15 år ved 24/7-brug. Danske Laila Hede Jensen, der netop er ansat af SililconCore som Vice President og Sales for Europa, fortæller om det epokegørende produkt.